Længere levetid og bedre indeklima med løbende tæpperens

Tæpperenser nu gjort endnu bedre og nemmere end før. CarpetCare tilbyder med et nyt forretningskoncept til erhvervskunder, at man på nyanskaffede tæppeløsninger fra Fletco Carpets kan få en udvidet garanti. Ved tilkøb af vedligeholdende rensning af tæpper med faster intervaller kan du sikre dine tæpper mod slid, snavs og skidt. Vi kalder det CareExtended og tilbyder det til alle fladvævede kontraktkvaliteter fra Fletco Carpets. Det betyder, at CarpetCare påtager sig at forlænge garantien mod gennemslid på alle tæpper fra 5 til 12 år.

At få tæpper til at holde sig pæne endnu længere samt at forlænge deres levetid bliver muligt med CarpetCare’s tæpperens. Med rensning i faste intervaller sikrer du, at dine tæpper altid fremstår indbydende og pæne. Med vores kemikaliefrie rensemetoder er du sikret en skånsom rens, samtidig med at derpå langt sigt er store økonomiske besparelser i at vedligeholde sine tæpper, fremfor at smide dem ud og købe nye. CareExtended er en meget mere bæredygtig og miljøforbedrende måde at tænke på, samtidig med at man forbedrer indeklimaet for sine ansatte, kollegaer og kunder.      

”Ud fra løbende slidtests på vores laboratorie har vi set, at vores fladvævede kontraktkvaliteter er så holdbare, at korrekt vedligeholdt vil vi kunne øge garantien til 12 år mod gennemslid. Da vi fik fuldt indblik i hvordan vores mangeårige samarbejdspartner CarpetCare teknisk kan vedligeholde tæpper, blev vi overbeviste om, at en vedligeholdelsesaftale med CarpetCare kan forlænge tæppets levetid betydeligt og dermed også øge produktgarantien på gennemslid”

CEO for Fletco Carpets
Nils Juul Larsen.

”Selv om vi lever at af sælge flest mulige m2 tæpper, så bliver vi glade for, at se vores kvalitetstæpper i brug mange år efter, at de er blevet monteret. I sidste ende er det jo netop ultimativ bæredygtighed, at sikre længere levetid gennem korrekt vedligehold”. 


CEO for Fletco Carpets
Nils Juul Larsen.

Skal tæpper leve længere, kræver det mere end bare at holde en pæn overflade

”De fleste betragter kun tæppet som en overflade. I stedet for først at rense tæppet når det fremstår synligt plettet og snavset, udarbejder vi en vedligeholdelsesplan, der tager afsæt i den faktiske belastning af de enkelte tæpper i lokalerne. Dermed fjerner vi støv og snavs før det ændrer farver, fremmer slid og belaster indeklimaet. 

Recepten er en PH-neutral kraftigt kulsyreopløsning (bobler som i danskvand), som løfter snavset op til overfladen, hvorefter det fjernes. Der anvendes hverken sæber, enzymer, fosfater eller andre kemikalier og behandlingen efterlader derfor ingen rester, som gør, at snavs eller pletter kommer hurtigt igen.

Vores specielle moppeløsning fjerner samtidig pletter udefra og ind, og de presser derfor ikke bare pletten ned i bunden af tæppet.


En yderligere fordel ved CarpetCare metoden er et meget lavt forbrug af vand – faktisk ca. 90% mindre vand end med en traditionel tæpperensning”, fortsætter indehaver og CEO hos CarpetCare, Jacob Hald. 

”Det betyder, at vores kunder kan tage tæppearealet i brug igen allerede efter ca. 2 timers tørretid. Den lille mængde vand der benyttes med CarpetCare metoden, gør samtidig at det heller ikke er nødvendigt at tømme kontorlokalerne for møbler inden rensningen. Endnu vigtigere er det dog, at de små mængder vand betyder, at vækstbetingelserne for dannelse af bakterier og svampesporer mindskes væsentligt og tæppets bagside gennemvædes ikke, så man undgår at bagsiden bliver ødelagt. På alle måder giver det derfor mening at vælge den mest bæredygtige rens af tæpper”, slutter Jacob Hald. 

Tæppe samarbejde bliver flyvende

Fletco Carpet og CarpetCares udvidede samarbejde og nye CareExtended service går i luften d. 10. januar 2023. ”Som 2 virksomheder med dybe rødder i tæppebranchen tog det os ikke lang tid at bringe den nye tæppe-pakke på markedet”, siger Jacob Hald. ”Med samarbejdet får vi sat både Fletco Carpets tæppers kvaliteter og CarpetCares tekniske kompetence i spil til fordel for vores fælles kunder. CarpetCare tilbyder de kunder, der har købt en fladvævet kontraktkvalitet inden for det seneste års tid at kunne tilkøbe vedligeholdelsesaftale og opnå den forlængede garanti mod gennemslid på tæppet.

For yderligere information om Fletco CarpetCare og det positive bidrag til virksomhedernes CO2-regnskab se www.fletcocarpets.dk/baeredygtighed eller www.carpetcare.dk/vedligeholdelsesplan

Eller kontakt Salgschef hos Fletco Carpets, Brian S. Nielsen, 23388006 hhv. Indehaver hos CarpetCare, Jacob Hald 26122266.

Fletco Carpets

Har med domicil i Bording gennem 70 år specialiseret sig i udvikling, design og produktion af fladvævede banevarer og tæppefliser til både kontraktsegmentet og boligsegmentet foruden at tilbyde en bred vifte af væg-til-væg og afpassede tæpper af højeste kvalitet til boligsegmentet. 90% af omsætningen stammer fra eksport.

CarpetCare

Er en servicevirksomhed med hovedkontor i Randers, der de sidste mere end 20 år har specialiseret sig i avanceret rens af al interiør; tæpper, møbler, gardiner og persienner hos erhvervskunder i sektorerne, Offices, Hospitality og Care & Learning, som tilbydes rens efter aftale eller via løbende vedligeholdelsesplaner baseret på måling af brug og slitage.

Taking care of all interior